Kunde
ALK
Services
Leverancer
UI Design
UX Design
Udvikling
User research
Brugertests
Teknologier
ALK er i dag en stor global medicinalvirksomhed med mere end 2.000 ansatte og en lang historie. Historien starter i 1923 i København, hvor en apoteker og læge registrerede det første farmaceutisk fremstillede allergenekstrakt.
Selvom historien er lang, har der ikke været så meget slinger i valsen og fokus er den dag i dag på forebyggelse og behandling af allergi.
Som verdensledende inden for allergivaccination arbejder ALK på at forbedre livskvaliteten for alle de allergikere, hvis sygdom stadig ikke er under kontrol til trods for, at de tager symptomlindrende allergimedicin. Det gør de ved at udvikle produkter som giver langvarig effekt.
Som en del af deres produktudvikling og for at klæde de praktiserende læger bedre på til at diagnosticere og behandlingsvejlede, havde ALK et ønske om at udvikle et digitalt værktøj til registrering og analyse af hvor godt allergi-patienter responderer på deres medicin.
Ideen var at bygge en avanceret "regnemaskine", som kunne foretage de beregninger ALK normalt laver i deres laboratorier og efterfølgende formidle resultatet på en måde så det var let at forstå og ikke kunne misforstås.
Efter at have observeret patient-lægesamtaler og forstået den kontekst som ALK's nye værktøj skulle indgå i, designede vi en række prototyper på produktet. Prototyperne blev herefter testet i felten, justeret og testet igen indtil vi havde en klar indikation på at produktet blev forstået korrekt, og at de resultater som den bagvedliggende algoritme fortolkede ikke kunne misforstås patienterne.
Produktet af processen blev et færdig interface design og en backlog med user stories, som ALK's egen udviklingsafdeling selv kunne implementere.