Platform til podcasten der lærer dig alt om penge

Alt om penge

Cases

Projektinfo

Case

Kunde

Alt om penge

Services

Websites og Webshops

Leverancer

UI Design

UX Design

Udvikling

Teknologier

React

Podcast der gør dig klogere på dine penge

Hvad hvis man samlede de bedste af de tekster som finanseksperterne skriver til deres hjemmesider, fik en sprød stemme til at indlæse dem, lagde en lækker jingle på, og så udgav dem som podcast?

Det er i al sin enkelthed konceptet bag Alt Om Penge. En podcast der gør dig bedre til at forstå, bruge, spinke, spare og investere dine moneter. Ret god idé, ikk?

Idémanden er Morten Münster, som i forvejen ligger top 20 i Danmark med en anden podcast, Adfærd, og som derfra har en vis erfaring med at lægge lyttertal sammen.

Vi har hjulpet Morten og hans team med at designe og bygge en platform til podcasten.

Udfordringen

Når man vil udgive en podcast skal den “hostes” et eller andet sted. Man kan vælge at gøre det selv, men det er temmelig besværligt og for de flestes vedkommende ikke besværet værd. Der findes nemlig en masse gode udbydere som har specialiseret sig i at gøre det nemt (og billigt).

En af dem er Spreaker, og noget af det rigtig fede ved deres løsning er, at man kan distribuere sin podcast til alle de populære abonnementstjeneste (iTunes, Spotify, Android etc.) med et enkelt klik.

Til gengæld er Spreakers afspiller ikke så fed. Faktisk gør det lidt ondt i øjnene at kigge på den. Mulighederne for at brande og eje brugerrejsen er også begrænsede. Det er kun hobbypodcasteren der kan bruge den løsning.

Til de professionelle har Spreaker et API, som giver dig mulighed for bygge dit helt eget podcast-site ovenpå det. Og det er lige præcis det vi har gjort her.

Løsningen

Løsningen taler bedre for sig selv end ord på denne side. Så gå ind på altomx.dk og oplev den selv.

Til dig der interesserer dig for hvilken teknologi vi har brugt, skylder vi at sige, at applikationen er skrevet i Vue.js og kører på Netlify, der gør den lynhurtig og betyder, at vi kan bygge og deploy direkte fra Git.

Det har ikke været nødvendigt at koble et CMS på, da alt indhold administreres fra Spreaker. Det gør løsning let, robust og stort set vedligeholdelsesfri.

No items found.

Kunderne siger

Case

Abtions enkle forslag gjorde løsningen meget smartere og mere effektiv, end jeg troede muligt. De leverede til tiden og var enormt behagelige at arbejde sammen med.

Morten Münster

Kontakt os

Case
Mads Hofman Hansen
Partner, CEO