Nyt digitalt fundament

Ejner Hessel

Cases

Projektinfo

Case

Kunde

Ejner Hessel

Services

Platforme og systemer

AI som del af løsningen

Leverancer

Procesoptimering

UX Design

Platform- og API arkitektur

Teknologier

Ruby on Rails

.NET

Ejner Hessel er Danmarks største bilforhandler. De blev grundlagt på den jydske hede af Ejner himself i 1968. Det er faktisk lidt af et eventyr, som startede med, at Ejner købte brugte lastbiler i Sverige, satte dem i stand og solgte dem til danske vognmænd.

I dag beskæftiger Ejner Hessel mere end 1.000 medarbejdere og de har 22 bilhuse og værksteder fordelt i Danmark. De er nok mest kendt for Mercedes, men de forhandler også Ford, Renault og Dacia.

Udfordringen

Ejner Hessel så tidligt lyset i at digitalisere, og det er flere årtier siden de begyndte at oprette de første databaser for at holde styr på de biler der kørte ind og ud af deres forretning.

De havde dog den udfordring, at deres virksomhed var vokset hurtigere end deres it-afdeling, så de dygtige medarbejdere, der havde til opgave at vedligeholde og udbygge forretningens it-infrastruktur, havde meget svært ved at følge med.

Efter i mange år, at have digitaliseret og skabt digitale værktøjer med en imponerende hastighed, der uden tvivl spiller en væsentlig rolle i Hessels evne til at vækste forretningen med succes, træf de det kloge valg at stoppe op og lave en gennemgribende renovering af fundamentet for deres it, for at gøre sig klar til kommende års vækst.

Og her kommer vi, Abtion, så ind i billedet. Vores første opgave gik på at migrere 108 databaser til én single source of truth.

Løsningen

Ganske kort, så handlede opgaven om at finde ud af hvilke data Hessel havde liggende i sine databaser, hvor dataen kom fra og hvad dataen skulle bruges til.

Nogle data blev tastet ind, andre kom via API fra Daimler i Tyskland. Nogle data skulle verificeres manuelt og kunne kun tilgås via nøglekort på en USB-nøgle fra Renault!

Det siger sig selv, at der foregik en masse tastearbejde imellem de forskellige databaser. Det siger også næsten sig selv, at den enkelte medarbejder brugte mange forskellige systemer hver dag.

Tag fx en sælger:

Når der kom en interesseret kunde ind i et showroom for at prøvekøre en bestemt Mercedes, skulle sælgeren 1) ind i et system for at se i hvilken afdeling kunden kunne prøve bilen i, 2) ind i et andet system for at svare på spørgsmål om leveringstid, og 3) ind i et helt tredje system for at se priser.

Og når kunden så ville købe bilen, så startede det en lavine af kommunikation, der bl.a. indebar at skrive til en alle-mail for at reservere bilen, så den ikke blev solgt til anden siden imens papirarbejdet blev ordnet.

Nu sidder du måske og tænker “hvor svært kan det være at samle alle relevante informationer i ét system og gøre det lidt smartere? Og til det må vi bare sige, at det var faktisk en svær opgave. Men det lykkedes og vi har regnet ud, at løsningen kommer til at spare Hessel for 14 årsværks tastearbejde. Ca. 125 timer om dagen på tværs af organisationen, som de kan sætte i spil på at skabe værdi for deres kunder og udvikle forretningen i stedet

Nye muligheder for vækst

Men et er at spare tid, noget andet er at vækste. Ofte så skaber det vækst i sig selv, når man frigøre tid som kan bruges på noget andet, men i mange tilfælde skaber vi også nye muligheder med digitalisering som skaber vækst i sig selv.

Det indeholder Hessel-casen her også. Da vi havde fået styr på dataen, kunne vi nemlig bygge et API som gjorde det let at bruge dataen i alle hjørner af forretningen, bla. på hessel.dk hvor det længe havde været et ønske at kunne trække sådan noget som lagerstatus og lagerantal fra centralt hold.

Vi har også har lavet er et værktøjsbibliotek, som gør det muligt for værkstederne at bestille og låne værktøj hos hinanden. Her er det naturligvis ikke en svensknøgle vi taler om, men højtspecialiserede værktøj til biler, der kan koste flere millioner kroner stykket.

Det er et simpelt system, men det gør en stor forskel for produktiviteten ude på værkstederne.

No items found.

Kunderne siger

Case

Vi har kontrol over vores primære forretning, men vores digitale tjenester følger ikke tempoet i resten af virksomheden. Vi har behov for at kunne kontrollere data og sikre en sømløs integration mellem vores forskellige systemer. Det er en udfordring, når flere af kernesystemerne er eksterne og lidt tunge at danse med.

Stefan Møller

IT- og digitalchef, Ejner Hessel A/S

Kontakt os

Case
Mads Hofman Hansen
Partner, CEO