Kunde
Jydsk Tagteknik
Services
Leverancer
Udvikling
UI Design
UX Design
Brugertests
Teknologier
Ruby on Rails
Jydsk Tagteknik er Danmarks førende tagfirma. De har over 100 servicebiler og laver mere end 10.000 opgaver om året. Det betyder at de laver rigtig mange tilbud — 75 om dagen i gennemsnit.
For at optimere chancen for at konvertere et tilbud til en ordre, og for at spare tid på at udarbejde de mange tilbud, valgte Jydsk Tagteknik at bygge deres eget tilbudssystem — 100% tilpasset deres forretnings behov.
Businesscasen var meget enkel: Kan vi konvertere bare ét tilbud mere og kan vi skære bare ét minut af den tid det tager at udarbejde et tilbud, så er investeringen tilbagebetalt ganske hurtigt.
For at kunne lave et præcist tilbud skal Jydsk Tagteknik måle taget op og beregne materialeforbrug og arbejdstid ud fra den specifikke tagkonstruktion. Prisen afhænger af hvilken type tag kunden ønsker.
Tidligere betød dette, at en sælger hos Jydsk Tagteknik først skulle ud til kunden for at måle op og derefter hjem på kontoret for at beregne tilbudet. Ønskede kunden tilbud på flere forskellige tagtyper, skulle sælgeren lave flere beregninger.
Denne proces var meget tidskrævende og havde, ud over at den var dyr, den ulempe, at der kunne gå lang tid fra kunden havde bedt om et tilbud til tilbudet var færdigt.
Automatisk data fra BBR
Sælgeren bruger en lasermåler til at opmåle taget. Målene indtastes i systemet og beregningerne laves på få sekunder. Systemet kender i forvejen til det nuværende tag ud fra data det automatisk henter I BBR-registreret og kan derfor både indregne omkostninger til nedtagning og det energitilskud kunden kan opnå ved at lægge et nyt tag.
Design on the fly
Sælgeren kan nu sammen med kunden designe taget. Skal det være tegl? Skal der indsættes et eller flere tagvinduer? Skal tagrenderne være kobber, zink eller stål? Prinsen opdateres i realtime og kunden kan straks se hvordan de forskellige valgmuligheder påvirker prisen.
Opret alternative tilbud
Sælgeren kan hurtigt lave flere alternative tilbud som kunden kan overveje, men hvis kunden allerede har besluttet sig, kan hun også skrive under direkte på iPad’en.