Headset konfigurator til flyveledere

Projektinfo

Case

Kunde

Sennheiser

Services

No items found.

Leverancer

UX Design

UI Design

Udvikling

Teknologier

React

Ruby on Rails

Forestil dig det her: Du sidder i en Boeing 737. Du og din familie er på vej på ferie. Piloten har netop bedt jer om at spænde sikkerhedsselerne, fordi I er påbegyndt indflyvningen til [indsæt selv dit yndlingsrejsemål].

Lige i dette øjeblik er kommunikationen mellem piloten i dit fly og flyvelederen i lufthavnen fuldstændig afgørende for, at I får en god ferie. Ja, faktisk afgørende for, at I kommer levende ned på jorden.

Af den grund har hver enkelt flyveleder sit eget personlige, specialbyggede headset, der er skræddersyet til netop hans behov. Sennheiser er den ene af kun to virksomheder i verden, der kan bygge de headsets. Sammen har vi udviklet et system, så flyvelederen selv kan designe, konfigurere og bestille sit individuelle headset direkte hos Sennheiser.

Udfordring

Et flyveleder-headset er et komplekst produkt. Alt bliver konfigureret efter den individuelle flyveleders behov, helt ned til hvor mange ohm modstand der skal være i stikkene.

Førhen fik flyvelederen, når han skulle bestille et headset, tilsendt en række dokumenter og Excel-ark, som skulle udfyldes. Det var en tung og besværlig proces, som typisk affødte en strøm af e-mails, fordi flyvelederens valgmuligheder ikke gav sig selv.

Da Sennheiser kom til os, havde de en drøm om at gøre bestillingsprocessen tilgængelig via en url i en browser. De ønskede at slippe af med filerne, der skulle sendes fra computer til computer, og i det hele taget nedbringe antallet af mails og supportopkald, fordi systemet selv i højere grad skulle støtte og guide flyvelederne i de mange valgmuligheder.

De havde, som så mange har, behov for bedre systemunderstøttelse til en tung proces.

Løsningen

Efter to måneders dialog og skarp projektstyring stod vi klar med en applikation, der kører i browseren, og som kan tilgås via en url – ligesom en helt almindelig webshop.

Applikationen guider flyvelederen igennem alle de valg, han skal træffe i forbindelse med konfigurationen af headsettet, og den har minimeret antallet af supporthenvendelser, samtidig med at flyvelederne føler sig mere sikre i deres valg.

Når flyvelederen har specialdesignet sit headset, afgives bestillingen med nogle få klik. Behind the scene bliver der i den forbindelse genereret styklister, så Sennheiser let kan håndtere ordren.

No items found.

Kunderne siger

Case

Kontakt os

Case
Mads Hofman Hansen
Partner, CEO
Andreas Bødker
Founder