ALK: Behandlingsresultater, der ikke kan misforstås

Kunde
ALK
Branche
Medicinalindustrien
Ydelser
UX/UI Design
User Research
User testing
Allergi, som medicinen ikke holder nede
ALK har arbejdet med allergi siden 1923, hvor en apoteker og en læge i København registrerede det første farmaceutisk fremstillede allergenekstrakt. Siden er ALK vokset til en global medicinalvirksomhed med mere end 2.000 ansatte, og fokus har ligget fast hele vejen: forebyggelse og behandling af allergi.
Som verdensledende inden for allergivaccination udvikler ALK produkter med langvarig effekt. Målet er bedre livskvalitet for de allergikere, hvis sygdom ikke er under kontrol, selvom de tager symptomlindrende allergimedicin.
Laboratoriets beregninger ud til lægen
ALK ville udvikle et digitalt værktøj til at registrere og analysere, hvor godt allergipatienter responderer på deres medicin. Det skulle indgå i ALK's produktudvikling og klæde de praktiserende læger bedre på til at diagnosticere og vejlede om behandling.
Ideen var en avanceret "regnemaskine", der kunne lave de beregninger, ALK normalt laver i sine laboratorier. Lige så vigtigt var det, at resultatet blev formidlet, så det var let at forstå og ikke kunne misforstås.


Designet, testet og klar til udvikling
Først observation, så prototyper
Vi startede med at observere samtaler mellem patienter og læger for at forstå den situation, værktøjet skulle bruges i. Derefter designede vi en række prototyper på produktet.
Testet i felten, igen og igen
Prototyperne blev testet i felten, justeret og testet igen. Det fortsatte vi med, indtil vi havde en klar indikation af, at produktet blev forstået korrekt, og at patienterne ikke kunne misforstå de resultater, som algoritmen bag værktøjet fortolkede.
Klar til ALK's egne udviklere
Resultatet var et færdigt interfacedesign og en backlog med user stories, som ALK's egen udviklingsafdeling selv kunne implementere.
Vi nøjes ikke med at følge med
Mads Hofman
CEO & Rådgiver

Abtion \
Vi tester, udforsker og bruger aktivt nye AI-teknologier i vores løsninger. Lad os få jeres setup up to date.








