Söderberg & Partners: Fra farverigt regneark til pensionsrådgivning på iPad

Kunde
Söderberg & Partners
Branche
Finansiel rådgivning
Ydelser
UX/UI Design
User testing
Development
Ruby on Rails
Fra ni analytikere til 1.600 medarbejdere
I 2004 grundlagde ni analytikere en finansiel rådgivningsvirksomhed. Siden er Söderberg & Partners vokset til 1.600 medarbejdere og er Nordens førende uafhængige rådgiver inden for forsikringer, pensioner og finansielle produkter.
En del af succesen er, at de kan rådgive kunderne i et brugervenligt og overskueligt system. Før foregik det med manuel indtastning i en egenudviklet Excel-løsning.
Et meget stort og meget farvestrålende regneark
I 2015 kom Söderberg & Partners til os for at gøre Excel-løsningen til et mere intuitivt system, der var lettere at opdatere. Ud fra et meget stort og meget farvestrålende regneark udviklede vi første version af browserapplikationen Market@wise til de danske rådgivere.
Excel-løsningen er arkiveret. Market@wise er siden vokset og blevet et vigtigt værktøj i hele koncernen.



Rådgivning, kunden kan se
Et hurtigt, visuelt overblik
Rådgiveren skal kun igennem en kort proces, hvor kundens stamdata tastes ind. Derefter laver Market@wise de mange beregninger og viser de muligheder, kunden kan tilbydes, med fordele og ulemper ved de forskellige pensioner og forsikringer. Rød, gul og grøn sammenligner selskaberne med hinanden.
Kunden kigger med
Kunden og rådgiveren kan udforske mulighederne sammen på rådgiverens iPad og se, hvad selv små parametre betyder for de forskellige ordninger. De kan fx justere på tab af arbejdsevne og se, hvor forskellene mellem ordningerne ligger.
Altid de nyeste tal
Systemet har altid de nyeste tal fra alle større pensions- og forsikringsselskaber. En dataansvarlig hos Söderberg & Partners kan nemt opdatere de underliggende data i sit eget interface, så rådgiverne altid giver relevante tilbud. Market@wise er løbende blevet videreudviklet, så Söderberg & Partners kan holde sig i front i branchen.
Vi nøjes ikke med at følge med
Mads Hofman
CEO & Rådgiver

Abtion \
Vi tester, udforsker og bruger aktivt nye AI-teknologier i vores løsninger. Lad os få jeres setup up to date.








