Verisure: En scraper, der finder indbruddene i politiets rapporter

Kunde
Verisure
Branche
Sikkerhed
Ydelser
API (backend for app)
Web scraper
Ruby on Rails
Indbrud kommer sjældent alene
Har der været indbrud i dit nærområde inden for de seneste fire uger, er risikoen for indbrud i dit eget hjem større. Det er en skræmmende statistik, men den er værd at følge med i. Den giver dig nemlig mulighed for at tage dine forholdsregler, så du ikke selv bliver en del af den.
Verisures idé, Shapes app, vores data
Verisure er Nordens største alarmselskab og specialist i sikring af private hjem. For at gøre flere opmærksomme på, hvad de selv kan gøre mod indbrud, gik Verisure til vores gode venner hos Shape, der er blandt de bedste i Danmark til at udvikle mobilapps.
Idéen var en service, der samlede data fra de lokale politikredse og formidlede dem videre til brugerne. Den blev suppleret med indrapportering af mistænkelig adfærd og et "indbrudskort", der kunne være nyttigt for folk på boligjagt.
Det krævede store mængder data fra alle politikredse og teknologi, der kunne gennemgå politiets rapporter, trække de relevante oplysninger ud og sende dem videre til appen. Alt sammen inden for de juridiske rammer for brug af data. Den del stod vi for, og det blev til (endnu) et godt samarbejde med Shape.

Lookout
En gratis app, der holder øje med nabolaget
Resultatet blev Lookout: en gratis app, der viser dig risikoen for indbrud i dit lokalområde. Den advarer dig, når der har været indbrud i nærheden, eller når en anden lokal bruger har set noget mistænkeligt.
En scraper, der finder det relevante
De vigtigste datakilder var politikredsenes døgnrapporter, Facebooksider og Twitterprofiler. Til at indsamle data udviklede vi en scraper, der blev trænet til at finde og udvælge de relevante oplysninger i den konstante strøm af information.
Vi nøjes ikke med at følge med
Mads Hofman
CEO & Rådgiver

Abtion \
Vi tester, udforsker og bruger aktivt nye AI-teknologier i vores løsninger. Lad os få jeres setup up to date.








